© 2023 detukendtes.dk – Designet af Aveo web&marketing
Vi trækker vejret ca. 25.000 gange om dagen og åndedrættet er vores vigtigste organ. Det har kolossal betydning for vores sundhed og velbefindende og alligevel er det næsten helt underkendt i den vestlige medicin. Mange af os har lidelser der er knyttet til den dårlige vejrtrækning – f.eks. snorken, astma, allergier og en lang række autoimmune sygdomme.
Den amerikanske journalist og forfatter James Nestor beslutter sig for at finde ud af, hvorfor mennesket som den eneste art har så store problemer med åndedrættet og hvad der kan gøres ved det. Det tager ham på en opdagelsesrejse rundt til en lang række steder på jorden, hvor han møder mænd og kvinder, der forsker i den skjulte videnskab bag ældgamle åndedrætspraksisser. Han opsøger vestlige forskere, bruger sig selv i videnskabelige eksperimenter og besøger arkæologiske udgravninger. Det kommer der en masse spændende og overraskende svar ud af.
BREATH er fyldt med forbløffende indsigter, nye forskningsresultater og tusindårig gammel spirituel viden om åndedrættet. Det er en meget anderledes og underholdende fagbog, som er blevet en kæmpe international bestseller. Den er oversat til 30 sprog og har vundet et hav af priser.
© 2023 detukendtes.dk – Designet af Aveo web&marketing